Om aftenen den 1. juni, næsten 10 uger efter folketingsvalget den 24. marts, informerede den midlertidige statsminister Mette Frederiksen Kong Frederik X om sin plan om at danne en centrum-venstre koalitionsregering. Den nye koalition omfatter Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti (SF), Det Radikale Venstre og Moderaterne.

Det danske kongehus oplyste, at Kong Frederik X havde bedt Frederiksen om at danne en ny regering baseret på den indgåede aftale.

Statsminister Frederiksen forventes at præsentere regeringens program og dagsorden den 2. juni. En koalitionsaftale afslutter en langvarig fastlåst situation efter folketingsvalget.

Frederiksens Socialdemokratiske Parti er fortsat den største kraft efter valget, på trods af at de har lidt betydelige stemmetab.

Ingen af ​​Danmarks to traditionelle politiske blokke, Venstre-Grøn og Borgerlig-Konservativ, sikrede sig dog et klart flertal til at danne regering på egen hånd.

Tidligere havde Frederiksens første forsøg på at danne regering været mislykket.

Efterfølgende viste koalitionssøgningen, som den højreorienterede liberale politiker Troels Lund Poulsen havde iværksat, sig også at være mislykket, hvilket satte Frederiksen tilbage i centrum af forhandlingerne.

Tidligere statsminister og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen spiller fortsat en central rolle i forhandlingsprocessen. Med sit Moderaterne har Rasmussen engageret sig i begge politiske fraktioner og to gange forårsaget koalitionsforhandlinger, der brød sammen.

Den endelige indtræden af ​​Moderaterne, anført af Frederiksen, i koalitionen ses som en afgørende faktor i at bryde den politiske fastlåste situation. Den nye regering vil have mange presserende opgaver at løse.

En af prioriteterne er at løse den diplomatiske krise med den amerikanske præsident Donald Trumps administration vedrørende Grønland. Derudover skal København også hurtigt styrke sine militære kapaciteter i forbindelse med den igangværende Rusland-Ukraine- konflikt, som fortsat har en dybtgående indflydelse på det europæiske sikkerhedsmiljø.

Frederiksens fortsatte embedsperiode som statsminister viser, at Socialdemokratiet fastholder en central rolle i dansk politik, selvom valgresultaterne afspejler den stigende fragmentering af partisystemet og behovet for større kompromis i regeringsdannelsesprocessen.