“ET BANK PÅ NATTEN 😰😰😰”

Jeg er en ung teenagepige, og dette skete for nylig.

Jeg kan stadig huske billedet i mit hoved, der kørte igen og igen.

Jeg bor i en lejlighedskompleks på tredje sal.

Jeg får normalt ikke besøg, og når jeg gør, er det bare mine tanter og fætre, der kommer forbi.

På denne dag lå jeg på min seng og så YouTube som sædvanligt.

Jeg har ikke længere en telefon, da den gav mig en masse problemer og derefter stoppede med at virke permanent.

Under alle omstændigheder, efter at have set YouTube, rejste jeg mig for at hilse på min stedfar, da han kom hjem fra arbejde.

Efter at have hilst på ham, gik jeg tilbage til mit værelse, hvor mine brødre var på deres køjeseng.

Jeg delte værelse med dem, så jeg havde aldrig mit eget privatliv.

Mens jeg kiggede mig omkring, sagde min bror pludselig, at han havde hørt banken på døren.

Det var mørkt udenfor, og jeg troede ikke på ham i starten.

Da jeg ikke havde hørt det, rystede jeg på skuldrene og ignorerede det.

Men så hørte jeg banken.

Min bror rejste sig, men jeg bad ham sætte sig tilbage på sengen.

Jeg er den ældste, og jeg ville ikke have, at mine yngre brødre skulle åbne døren for fremmede.

Jeg gik hen til døren.

Der stod en stol lige ved siden af den.

Af en eller anden grund ville jeg ikke have, at personen, der bankede, skulle vide, at nogen var hjemme.

Så jeg flyttede ikke stolen foran døren for at kigge gennem kikhullet.

I stedet klatrede jeg op på stolen, lænede mig tæt, næsten faldende, mens jeg drejede kroppen for at se.

Og det var dér, frygten ramte mig.

Jeg vil aldrig glemme, hvad jeg så gennem kikhullet.

Det var en maskeret mand iført en blå regnfrakke, næsten som en slags regeringsmedarbejder.

Han stod let skråt til siden.

Men det, der skræmte mig mest, var pistolen.

Han holdt den lige op mod kikhullet, næsten som om han ville have, at den, der kiggede, skulle se den.

Mit hjerte hamrede, og jeg trådte langsomt ned fra stolen.

Jeg tog mine klipklapper af, så de ikke lavede en lyd.

Jeg vendte mig mod mine brødre og tegnede med hånden som en pistol, for at advare dem om at være stille.

Jeg slukkede hurtigt alle lys og løb ind på min stedfars værelse for at fortælle, hvad jeg netop havde set.

Det, der gjorde det værre, var, at lige før manden kom, gik strømmen, og internettet gik også ned.

Det gjorde det hele endnu mere skræmmende.

Mine brødre kom også ind på stedfarens værelse.

Vi brugte lommelygten på hans telefon, da loftslampen i hans værelse ikke virkede.

Bankingen fortsatte.

Min stedfar ville selv tjekke kikhullet, men jeg lod ham ikke.

Jeg var for bange for, at selv den mindste lyd ville afsløre os.

Vi blev på værelset i over en time.

Til sidst så det ud til, at manden var gået, for vi hørte en lille dreng og hans forældre gå ind i deres lejlighed på vores etage.

Vi kunne også høre børn lege nede på første sal.

Det var dér, jeg endelig ringede til min mor og spurgte, om vi kunne tage til min tantes hus uden at fortælle hende, hvad der var sket.

Vi gik hurtigt afsted.

Jeg så aldrig manden igen, men tanken skræmmer mig stadig.

Hvad hvis jeg havde ladet min bror åbne døren?

Tak fordi du læste! Del gerne dine tanker eller forudsigelser for næste del i kommentarerne 👇